.jpg) Christian Friis ud i naturens kulisser med guidet tur i morgen, torsdag, til Tibirke Bakker.
PÅ TUR I TIBIRKE BAKKER Inspirationen fra smuk natur Onsdag 23. juli 2008 kl: 11:46
 |
| Fokus på den smukke natur og flotte huse i Tibirke Bakker. |
|
Mange malere og forfattere har hentet inspiration i den smukke natur i Tibirke Bakker. Det er også målet for den guidede tur, som Vejby-Tibirke Selskabets formand, Christian Friis. leder i morgen, torsdag.
TIBIRKE: Christian Friis har som formand for selskabet slidt og slæbt med at stable den store udstilling med 'Nordkystmalerier' på benene på Tisvilde Skole. En storslået åbning samlede flere hundrede mennesker i den forløbene weekend - og der er åbent igen lørdag og søndag kl. 11-17.
Ind imellem de to udstillings-weekender lægges turen til Tibirke Bakker. Det er i morgen, torsdag, kl. 19-21 med start ved Tibirke Kirke.
Turen går op til Tibirke Bakker, hvor alle stadig kan betages af den smukke natur, der er i et naturligt samspil med de menneskeskabte aktiviteter i hele området, fremhæver Christian Friis.
Johannes V. Jensen, Hans Scherfig, Ludvig Holstein, Hans Hartvig Seedorff, Anders Bodelsen og mange flere har i kortere eller længere perioder levet og virket i dette dejlige sommerhusområde, der blev udformet i 1916,. Her har også mange gode arkitekter tegnet spændende huse.
Friis vil fortælle om de forskellige kunstnere og vise, hvor de har boet. Også deres tilknytning til egnen vil beskrives herunder om deres inspiration eller direkte beskrivelse af området og dets beboere.
|