 Sommerturister og fiskere på Gilleleje Havn før 1904. (Foto: Helsinge-Gilleleje Lokalarkiv).
KLAR TIL EGNSSPIL 'På sangens vinger' i Gilleleje Lørdag 14. august 2010 kl: 08:00
 |
| Gilleleje Sangforenings tenorer fotograferet omkring 1890. |
|
Årets historiske Egnsspil i Gilleleje handler om en skelsættende begivenhed i byens historie i 1890. Den 3. august dette år fik byen sit første kulturhus. Det var Gilleleje Sangforening, som fik fod under eget bord. Huset står der endnu og har siden 1915 været kendt som Menighedshuset, ejet af kirken. Der er stadig chance for at få billetter til egnsspillet både i dag, lørdag 14. august, og søndag.
GILLELEJE: Den kulturelle forening Gilleleje Sangkor og Foredragsforening fik vind i sejlene samtidig med at de første rigtige sommergæster kom til Gilleleje midt i 1880-erne.
Fiskere, borgere og sommergæster satte gang i byens liv med bakkefester, hvis formål gik til at hjælpe sangforeningen med huset, med at få uddybet den tilsandede Gilleleje Havn og andet.
Indvielsesfesten i sangforeningen Egnsspillet har fået titlen På sangens vinger, og begivenhederne og indvielsesfesten i sangforeningens hus er rammen for spillet, der i øvrigt tager sin begyndelse på Gilleleje Havn, hvorfra turen går igennem den gamle by til Gillelejes første sommerhus og siden Menighedshuset.
Egnsspillet er arrangeret af Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre, Gilleleje Museum, og Gilleleje og Omegns Museumsforening. Det gennemføres to gange, nemlig lørdag og søndag 14.-15 august fra kl. 15.40 til kl. 19.00.
Billetter til egnsspillet Der kan nu købes billetter til forestillingerne, der har plads til 80 gæster, på Gilleleje Museum, hos Skjold Burne på Torvet og i Gilleleje Boghandel. Prisen er 75 kroner - og det inkluderer saftevand/småkage/sandwich og en øl.
Herunder ses i rækkefølge: Gilleleje Sangforenings tenorer fotograferet omkring 1890. Personerne er barbermester G. Leonhardt, Carl Christian-Petersen, skomagermester Anders Christensen, fisker Otto Svendsen, strandkontrollør Lindholm, fisker Lars Svendsen, Bekker Petersen (bror til Carl-Christian Petersen), Kristian Kristiansen og fisker Hans Peter Hansen. (Foto: Helsinge-Gilleleje Lokalarkiv). Gilleleje Sangforenings hus, som det så ud nogle få år efter opførelsen i 1890. (Foto: Helsinge-Gilleleje Lokalarkiv). Billederne er fra lærer P. Olsens jubilæumsfest i 1907 i Gilleleje Sang- og Foredragsforenings Forsamlingsbygning. (Foto: Helsinge-Gilleleje Lokalarkiv).



[Opdateret: 15-08-2010 09:38]
|