 'Sildens Dag' har lørdag samlet over 500 gæster i skønt vejr og med udsigt til kuttere og havn.
ROTARY-SUCCES Glad dag med sild i Gilleleje Lørdag 31. juli 2010 kl: 14:15
 |
| De mange gæster kunne nyde de gode sild udendørs. |
|
Gilleleje Rotary har lørdag haft kæmpe-rykind på Gilleleje Havn til 'Sildens Dag', hvor over 400 har nydt de mange forskellige slags sild og tilhørende drikkevarer. Arrangørerne benyttede sig af det perfekte vejr og flyttede det hele ud foran Auktionshallen, så det hele alt sammen kunne nydes i det flotte vejr og med en herlig udsigt over havneområdet.
GILLELEJE: Stemningen til den glade dag med sild blev slået an af jazz-trioen 'Beckmann, Burmeister og Jensen', hvis musik tiltrak publikum - ekstra opmærksom om 'Sildens Dag'.
Indenfor 'dørene' tog 'Mogensen Band' over og underholdt blandt andet med John Mogensen-sange.
- Det har vist sig at være en strålende idé at rykke bordene udenfor, så der kunne skabes ekstra hyggelig stemning i det gode vejr. Vores gæster er blevet endnu længere end ellers og har haft en fantastisk dag, siger Rotary-præsident Erik B. Jensen.
Det hele vil givetvis smitte af på det overskud, Rotary får ud af 'Sildens Dag'. For nylig har Rotary kunnet uddele tilskud og legater til ungdomsarbejde i Gilleleje og omegn på i alt 76.000 kroner - primært fra overskuddet ved sidste års Sildens Dag.
Sild i lange baner. Der blev langet sild over disken til omkring 500 gæster, som også blev underholdt med musik af Mogensen band og jazztrioen 'Beckmann, Burmeister og Jensen'.








[Opdateret: 01-08-2010 17:43]
|