 Gribskov Kommune vil hæve sig over Rågeleje og omegn for at få samlet udviklings-plan drøftet.
BEBOERMØDE Rågeleje-fremtid skal til debat Onsdag 18. august 2010 kl: 09:35
 |
| Rågeleje - hvordan skal byen udvikle sig? (Foto: Berit Aagesen). |
|
Gribskov Kommune ønsker at få øget opmærksomhed på Rågeleje. Området har med placeringen lige ved den gamle kommunegrænse haft en udkantsrolle og har derfor hidtil levet en lidt stille tilværelse. Tilløb til udvikling med placering af dagligvarebutik blev sat i stå for at få borgernes bud på. hvordan Rågeleje skal udvikle sig. Der holdes debatmøde onsdag 18. august, kl. 19.
RÅGELEJE: Byrådets plan- og miljøudvalg inviterer til debatten. Deltagerne må tage turen til Helsinge, idet mødes holdes i byrådssalen på rådhuset. En række spørgsmål bliver præsenteret for deltagerne:
- Skal Rågeleje være et godt sted at blive gammel eller et godt sted at bo hele livet? Hvad er det, der gør området særligt?
Plan- og miljøudvalget vil gerne høre borgernes mening om det.
Rågeleje udlagt som centerområde, hvilket blandt andet giver mulighed for et samlet butiksareal på op til 3.000 kvadratmeter. Det blev debatteret ved udarbejdelse af kommuneplanen i 2009 - og netop som følge af den store debat forslaget ikke en del af den endelige kommuneplan.
Dialog med borgerne Det blev derfor besluttet, at der skulle iværksættes en dialog med borgerne i området. Det er den debat, Gribskov Kommune nu gerne vil igangsætte ved at sætte områdets generelle udvikling på dagsordenen. Borgermødet er første skridt, men der er ikke på forhånd lagt en plan for, hvad der skal ske som opfølgning på mødet, forklarer formand for plan- og miljøudvalget, Børge Sørensen.
- Der bliver rig lejlighed til at debattere temaer som Rågeleje og Hesselbjerg som helårsområde eller sommerområde. Hvordan skal turismen udvikle sig eller hvad hvad er det, der i det hele taget gør området til et godt sted for både helårsbeboere, sommerhusbeboere og gæster i området.
[Opdateret: 19-08-2010 12:42]
| Print siden Send til en ven | Kommentarer til artiklen:
Fantasiprojekter er der nok af Mødet med byrådet var en fin anledning til at udbrede nostalgiske fantasiprojekter. Det mest nostalgiske er uden tvivl drømmen om at få byliv med mindre butikker i Rågeleje. Der er ingen butiksejere, som ved deres fulde fem nogensinde vil starte en butik, hvor der er kundegrundlag 6 uger om året. Selv en isbutik kan dårligt klare sig i Rågeleje!. Prøv at gå en tur på en hverdag i denne el. næste uge. Byen er næsten tom og fastliggerne er taget på arbejde. Det mest urealistiske er, at tro at der er basis for et bycenter el. noget der blot ligner. Hvad skal vi med en LIDL el. en Netto? Der er nok butikker i området til at betjene de som bor der fast og de som kommer inden for de 6 uger om året. På vej til Rågeleje er der et væld af butikker i Helsinge, Vejby og Gilleleje. Blistrup brugs og Fakta/Brugsen i Smidstrup giver også fin dækning. Det mest tåbelige forslag er havneprojektet. Det vil være i fuldstændig modstrid med sandfordringsprojektet, som kommer til at koste mange penge og som er noget af det klogeste vi kan gøre for at sikre Rågelejes naturværdier. Alle kystsikringseksperter i Kystdirektoratet og i rådgivende ingeniørfirmaer kan forklare sedimenttransporten. Den er enkelt forklaret; Strømmen går fra vest mod øst. Hvis strømmen bøjes ud, væk fra kysten vil den ikke kunne aflejre sand bag en mole el. anden forhindring. Det giver i stedet læsideerosion. Skulle vi have en havn i Rågeleje (i øvrigt privat finansieret formentlig af julemanden), så skal vi også bede ham om en pose penge hvert år til at sandfordre, der hvor sandet forsvinder. Han vil ikke gøre det. Der kommer derfor ingen indtægter ind ved at bygge en havn, en mole el. andet. Der kommer kun udgifter og det vil være tåbeligt, at belaste kommunens økonomi med det. Det sjoveste forslag, som jeg læser her: Asfalt over åen for at gøre p-pladsen større. Der er så meget ubrugt asfalt i 46 uger om året, så det er vist en lidt dårlig investering. Skal der gøres noget, så plant lidt flere træer og gør den lidt hyggeligere, så de fine torvedage får endnu bedre betingelser i juli måned.
| Ole Stilund Jeppesen Rågeleje Strandvej 81 3210 Vejby 20-08-2010 01:13:30
|
|
Endelig lidt fokus på dejlige Rågele - hvad med lystbådehavn ? Den tidligere borgmester talte varmt for at genopbygge den tidligere havn i Rågeleje - og som helt klart vil skabe liv og besøg af turister. Dette vil så igen medføre ønske om indkøb mv., men både ishus, cafe og restaurant findes jo allerede. FORSLAG: Overdæk åen langs parkeringspladsen til ekstra P-pladser og tage så det sydlige hjørne til nogle få butikker og måske nogle af de game huse syd for toiletbygningen kunne anvendes (de er jo meget gamle). Lad os få et hyggeligt havneliv og indtægter fra bådpladser, men uden den snævre gade i Tisvilde der altid er blokeret i sommertiden. Måske en lidt ændret vejføring ved P-pladsens ind- og udkørsel som jo idag er meget farlig. Rågeleje er et rigitg deljligt sted og i år er stranden jo meget fin. !
| Sven Ægidius Hesselbjergvej 34, Rågeleje. 3210 Vejby 01-08-2010 14:09:36
|
|
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!
|
|
|