FORUNDRING OVER V Skole-byggestop til stor skade Fredag 30. juli 2010 kl: 18:15
Det vækker forundring hos formand for Gribskov Byråds plan- og miljøudvalg, Børge Sørensen (F), at Jørgen Simonsen 'med sin faglige organisationsbaggrund, afviser at medvirke til at der sættes gang i et stort kommunalt byggeri - med masser af arbejdspladser'. Børge Sørensen henviser også til, at Simonsen undgår at nævne at det er hans egen V-regering, der har skabt andre vilkår for projektet.
HELSINGE: Så sent som i slutningen af juni i år har regeringen krævet at alle kommunale byggerier, som ikke har en underskrevet aftale med en entreprenør senest 1. oktober for at opretholde bevilgede lånetilsagn.
Det er næsten et anlægsstop. Det er ikke særligt venligt overfor hverken arbejdsgivere eller arbejdstagere, og det vil medvirke til en yderligere arbejdsløshed i byggefagene.
Skal leve op til urimelige krav Finansieringen af skole- og svømmehalsbyggeriet afhænger af.vores mulighed for at leve op til regeringens urimelige krav. Der har derfor ikke været meget andet at gøre end at sætte administrationen til at vurdere om det er muligt at leve op til tidskravet, ved at sætte en ny udbudsrunde i gang, og presse tingene næsten urimeligt hårdt, påpeger Børge Sørensen.
Det er vedtaget af et enigt økonomiudvalg før sommerferien at lave den nye prækvalifikation.
- Om det er muligt skal vi diskutere på et økonomiudvalgsmøde mandag 2. august. Derefter vil der slag i slag blive givet redegørelser til byrådet. Der er netop ikke tale om en ny beslutning, men om at udefrakommende faktorer influerer på tidsterminerne i beslutningen, betoner Børge Sørensen.
Er Venstre stadig med? Hidtil har også Venstre stået bag byggeriet af Helsinge Ny Skole. Det vil gøre det vanskeligere, men ikke umuligt, at gennemføre byggeriet uden Venstre.
Tænk på de forventninger byggeriet har skabt blandt lærere, forældre og elever. At skuffe dem, selv om det kan lykkes at gennemføre byggeriet, lyder mere af oppositionsbrok end konstruktiv handling, mener Børge Sørensen.
[Opdateret: 03-08-2010 18:54]
|