 Der blev ventet tålmodigt på at billetsalget åbnede. (Foto: Kim Westergaard).
FÅ BILLETTER TILBAGE Tisvilde-opera tæt på udsolgt Fredag 30. juli 2010 kl: 16:30
 |
| Der var lang kø ved billetsalget foran Tisvildeleje Station. (Foto: Kim Westergaard). |
|
Tisvilde-borgerne og andre opera-elskere fra nær og fjern var tidligt på færde, da Foreningen 'Kildemarked og Opera' satte billetterne til årets opera til salg, men mod sædvane var der flere hundrede billetter tilbage efter åbningssalget. Det har derfor krævet en ekstra kraftanstrengelse at få alle billetter solgt. Men nu er vi helt tæt på målet, siger Birthe Forsell, Foreningen Kildemarked og Opera forud for operaen lørdag 31. juli kl. 19.30.
TISVILDE: Foreningen 'Kildemarked og Opera' har haft 1.200 billetter til salg - og enkelte restbilletter fra forsalgsstederne i Gilleleje og Tisvildeleje kan erhvervs på pladsen lørdag ved Kildemarkedet, tilføjer Forsell.
Operakoncerten er lørdag 31. juli kl. 19.30 ved Sandflugtsmonumentet.
Det er igen i år kongelige operasangere, pianist og konferencier, der kommer til Tisvilde. Det bliver Gisela Stille, sopran, Tuva Semmingsen, mezzosopran, Peter Lodahl, tenor, Palle Knudsen, baryton, Guido Paevatalu, baryton/konferencier og Leif Greibe, klaver.
Operakoncerten holdes i tilslutning til det store kildemarked, der holdes lørdag 31. juli fra kl. 12 til kl. 18 og søndag 1. august ved Sandflugtsmonumentet i Tisvilde.
Der bliver masser af boder med kunst, kunsthåndværk og arbejdende værksteder. Der bliver musikalske indslag på 'Lille scene' - og Nordkystfortællere optræder i 'Bella Donna'-teltet.


[Opdateret: 30-07-2010 20:11]
|